Louisiana cykelruten

Foto: VisitNordsjælland
Aktiviteter
Turforslag
På denne tur, der går syd for Helsingør, får du for alvor muligheden for at opleve det moderne Nordsjællands kunst og arkitektur. Du passerer Højskolen Krogerup, Årstidernes gårdbutik, lystbådehavnene i Sletten, Snekkersten og Espergærde - og ender ved Louisiana. Læg også mærke til Lin Utzons udsmykning af renseanlægget.
Adress

helsingør station

3000 Helsingør

Området er beboet af velhavere, så nyd de smukke huse og velplejede haver undervejs, og drik et køligt glas hvidvin på en af de mange cafeer.

Dagens højdepunkt: Louisiana

Louisiana ligger ved Nordsjællands kyst i en stor gammel park med udsigt over Øresund mod den svenske kyst.

Museets samling af moderne kunst omfatter internationale kunstnere som Arp, Francis Bacon, Calder, Dubuffet, Max Ernst, Sam Francis, Giacometti, Kiefer, Henry Moore, Picasso, Rauschenberg og Warhol.

Louisiana opleves ikke blot som en samling af nutidskunst, men også som et samspil mellem kunst, arkitektur og landskab. Og for børnene er der Louisianas Børnehus, som er børnenes helt eget sted på museet med kreative aktiviteter over tre etager. Hver eneste dag er der åbne værksteder, hvor børn mellem 4 og 16 år kan arbejde kreativt – male, tegne, modellere og udforske de voksne kunstneres og arkitekters arbejdsmetode og udtryk.

Parken giver ideelle muligheder for placering af museets samling af moderne skulpturer, lige som de enestående museumsbygninger, opført mellem 1958 og 1998, frembyder en spændende ramme om museets samling af det 20. århundredes kunst.

Louisiana ruten er en af mange cykelruter i Nordsjælland, se listen med alle cykelruterne.

Praktisk information om ruten

  • Længde: 25 km
  • Sværhedsgrad: Let 
  • Tid: 2 timer
  • Egnet til børn: ja
  • Belægning: Grus: 10%, Asfalt 90%
Adress

helsingør station

3000 Helsingør

Facilities

Cykelture

For hele familien

Kultur og historie

Panorama cykelrute  

Sværhedsgrad (Let)

Længde i km. (25)

Följ på:

Relaterade produkter

Last updated by
VisitNordsjælland