©  Foto:

Copenhagen Local Walks - NØRREBRO

Copenhagen Local Walks er en serie af gratis digitale gåruter, som tilbyder et autentisk twist til dit besøg i København. Her vil du gennem tekst, lyd, billeder og små film få udfoldet byens forskelligartede kvarterer, en historie ad gangen. 

Denne tur tager dig med til et af Skandinaviens mest tætbefolkede områder med mere end 80.000 mennesker bosat på 4,1 km2. Her har 27% af beboerne en anden etnisk baggrund end dansk.

I kontrast til sin fortid som højborg for arbejdsklassen er Nørrebro i dag en ung bydel, hvor knap 50% af beboerne er under 29 år. Uanset hvornår på dagen, man befinder sig i bydelen, er gaderne pulserende og fulde af liv.

Nørrebro har gennem årene gennemgået en omfattende udvikling og byfornyelse, som dog ikke altid har været i overensstemmelse med de lokales ønsker. Fortællingen om Nørrebro er derfor også fortællingen om de lokale og deres kamp for at blive hørt. Adskillige protester og demonstrationer har gennem årene fundet sted på gader, parker og pladser. Lokale brugerdrevne legepladser og bygninger er også blevet lukket gennem årene mens andre har overlevet gennem udholdenhed og mod, som på mange måder har gjort Nørrebro til et symbol for de lokales kamp for indflydelse.

Historier: 23
Længde: 6,8 km.
Sprog: Dansk og engelsk

Alt du behøver er en smartphone og en appetit for eventyr - rigtig god fornøjelse!