Bollyfood

Foto: Pr Photo
Spisesteder
Restauranter
Adress

Slagterboderne 10

1716 København V

Contact

Mejl:info@bollyfood.com

Telefon:70 70 20 66

Bollyfood er en hyggelig indisk og pakistansk restaurant og take-away i Kødbyen på Vesterbro i København. Her får du autentisk, hjemmelavet indisk og pakistansk mad til gode priser.

Folkene bag Bollyfood laver indisk og pakistansk mad efter gamle, traditionsrige og originale opskrifter, hvor der bliver kælet for detaljerne. Menuen byder bl.a. på de to vegetariske retter Chana Curry og Daal Lahori og en række kødretter, som fx den klassiske Butter Chicken og Chicken Masala. Du kan også få lækre salater og indiske yoghurt-smoothies.

Indretningen bærer også tydeligt præg af det pakistanske og indiske islæt i en vellykket forening med Kødbyens rå rammer. Her sidder du enten på behagelige højstole i små kabiner langs vinduerne, eller på divanerne lavet af træpaller og indiske tæpper og pudder. Udsmykningen på væggene består bl.a. af flotte farvefotografier fra Indien og Pakistan.

Der er god plads indenfor, men om sommeren kan du også indtage maden ved de store bænke- og bordsæt udenfor, ved siden af folkene fra Kødbyens Deli. Fra onsdag til lørdag byder de desuden på indisk inspirerede cocktails. Stemningen er afslappet, og priserne er rigtig gode. En hovedret koster kun DKK 169. Det hele fås også som take-away.

Adress

Slagterboderne 10

1716 København V

Relaterade produkter

Last updated by
Wonderful Copenhagen