©  Foto:

Restaurant MOS

På restaurant MOS i Helsingør kan du nyde kvalitetsrige retter tilberedt på lokale og sæsonbestemte danske råvarer i en afslappet og stemningsfyldt atmosfære. 

Restaurant MOS tager det bedste fra fine dining og tilsætter en afslappet atmosfære. Der tilberedes kvalitetsrig mad med lokale, danske råvarer – altid serveret med et smil.

MOS er en forkortelse af ”Mad Og Sjæl” og udtales som den skønne grønne plante, der vokser i den danske natur.

Der ligger meget tanke bag, hvad køkkenchefen præsenterer sine gæster for, da der leveres madoplevelser i særklasse. Med tanke og sjæl bag tilberedningsteknikkerne, træder smagen af hver eneste råvare frem i alle retter.

Selve menukortet byder på små delikate retter, som serveres til både frokost, aften og søndags”brunch”. Hvis man ønsker den fulde ”MOS oplevelse”, får man serveret minimum 10 små anretninger. Hertil er sammensat en gennemtænkt vinmenu, som kan tilkøbes.