
Christianias Skøjtebane
Christiania sørger for vinterhygge på deres skøjtebane.
Fra den 22. november til og med den 4. januar inviterer Fristaden Christiania til skøjtehygge midt på Pusher Street. Skøjtebanen består både af en stor firkant og en lang bane, og over dig lyser julelysene op, mens duften af julekrydderier fra de omkringliggende madsteder spreder sig i luften. Når fuserne trænger til et hvil fra skøjtningen, kan du tage en pause hos de omkringliggende boder, som blandt andet serverer gløgg, varm kakao, suppe og meget mere. Med andre ord er der skruet helt op for hyggen!
Alle kan være med på isen. Du kan leje skøjter eller medbringe dine egne, og hvis du har brug for lidt ekstra støtte, er der mulighed for at leje et støttedyr, som hjælper dig med at holde balancen.
Hvis du derimod foretrækker at sidde og nyde synet af de glidende skøjteløbere, er der rig mulighed for det. Du kan læne dig tilbage, tage stemningen ind og bare lade dig rive med af den festlige og varme julestemning, som fylder hele området.
Du kan se skøjtebanens åbningstider her.