Sankt Annæ Plads er blevet et fornyet byrum og en del af Københavns Kommunes arbejde med håndtering af regnvand ved skybrud.

Sankt Annæ Plads er et byrum med plads til leg og rekreation tæt på byens centrum og nogle af de største attraktioner. Dengang pladsen blev anlagt, skabte den forbindelse til den nye bydel Frederiksstaden og fungerede samtidig som endestation for de første hestesporvogne, der kørte hele vejen til Frederiksberg. Pladsen var oprindeligt en kanal, der senere blev fyldt op – og som i dag igen kan rumme vand ved kraftig regn.

Som led i Københavns Kommunes arbejde med håndtering af regnvand er der etableret regnvandsledninger langs hele pladsen. Disse hjælper med at lede vand mod havnen ved store skybrud. Selve pladsen er sænket en smule, så også den kan opsamle vand. Lignende løsninger findes i Kvæsthusgade og den østlige del af Nyhavn, hvor vandet ledes gennem et åbent vandløb til havnen.

I forbindelse med anlægget af de underjordiske parkeringspladser ved Kvæsthusprojektet blev der nedlagt parkeringspladser på Sankt Annæ Plads. Det frigjorde plads til ekstra brede fortove og grønne områder samt en smallere kørebane med fartdæmpende tiltag. Målet har været at skabe mere plads til gående og cyklister.

Pladsen har desuden fået områder med siddepladser, pétanque og legeplads, og de brede fortove giver gode muligheder for caféer og restauranters udendørsservering.

Sankt Annæ Plads er i dag et rekreativt byrum, der kombinerer opholdsmuligheder, byliv og tekniske løsninger til håndtering af store regnmængder. Her er der både plads til hverdagsliv, leg og afslapning for lokale og besøgende.