
Sauna 85
Sauna 85 tilbyder saunagus i Brønshøj og på Amager – en unik saunaoplevelse uden krav om medlemskab. Book en gus, når det passer dig, og oplev varme, dufte og damp, der skaber ro og velvære for krop og sind.
Sauna 85, som du finder i Brønshøj og på Amager, er et fleksibelt saunakoncept, hvor du ikke behøver medlemskab for at deltage. Du booker blot en gus, gennem Sauna 85’s kalender, når og hvor det passer dig.
Saunagus er en særlig saunaoplevelse, hvor en gusmester svinger et vådt håndklæde for at fordele damp og varme i saunaen. Der er tilsat æteriske olier, som spreder en dejlig duft. Kombinationen af varme, duft og damp skaber en rolig atmosfære, øger blodcirkulationen, og får dig til at svede, hvilket kan hjælpe med at rense huden og slippe af med affaldsstoffer. Saunagus er blevet en yderst populær aktivitet de seneste år, især i København.
Hos Sauna 85 er målet at skabe et frirum i hverdagen og facilitere ”tvungen meditation”, som skal give et positivt boost til både krop og sind, og minde deres gæster om vigtigheden af ro, velvære og balance. Gusmesteren hos Sauna 85 er Jonas. Han har dyrket saunagus i otte år og har været gusmester i mere end tre år.
Tjek Sauna 85’s hjemmeside for at se, hvornår den næste saunagus foregår.