Sletten Havn - Oplev den maritime stemning
Sletten Havn ligger ved Øresund mellem Humlebæk og Nivå. Her møder du et stemningsfuldt havnemiljø med fiskerbåde, lystsejlere og udsigt over sundet – et oplagt sted til en gåtur og en pause ved vandet.

En hyggelig havn ved Øresund
Sletten Havn ligger i et idyllisk, gammelt fiskerleje i den sydlige del af Humlebæk. Omkring den lille havn ligger cirka 150 gamle fiskerhuse, som er med til at give området sin særlige stemning og historiske karakter.
Gå en tur mellem husene og langs havnen, hvor du kan nyde udsigten over Øresund og opleve livet omkring kajen.
Fiskeri og sejlerliv
Fiskeriet er stadig en del af hverdagen på Sletten Havn. Her drives fortsat erhvervsfiskeri, mens fiskerbåde og lystbåde ligger side om side i den lille havn.
På havnen finder du også en fiskeforretning, en iskagebod og en bådklub. I nærheden ligger desuden Restaurant Sletten på Gl. Strandvej.
Et bådeværft med historie
Sletten Bådeværft er også en del af havnemiljøet og fortæller om områdets lange maritime traditioner. Værftet har blandt andet bygget den kendte træbåd Buksesnedkeren.
Sammen med fiskeriet, bådene og de gamle fiskerhuse er værftet med til at bevare fornemmelsen af et levende fiskerleje ved Øresund.
Kontaktuppgifter
- Email: kontor@slettenhavn.dk
- Phone: 20402772
Last updated by:VisitNordsjælland info@visitnordsjaelland.com


