Bryggeriet Apollo

Foto: Pr Photo
Spisesteder
Restauranter
Adress

Vesterbrogade 3

1620 København V

Contact

Mejl:apollo@bryggeriet.dk

Telefon:3312 3313

Med Tivoli som ærværdig nabo ligger Bryggeriet Apollo placeret i det mest centrale af København. Oprindeligt tilhørte grunden det nu hedengangne Apolloteater, og navnet blev fastholdt, da bryggeriet slog dørene op i 1990.

Bryggeriet Apollos bryganlæg blev indkøbt i det gamle Østtyskland i 1989, og bryggeriet er opbygget med de berømte tyske ølkældre som forbillede. Bryganlægget har lige siden forsynet gæster med skummende frisk pilsnerøl samt en række andre ølproduktioner.

I dag står bryganlægget funklende og mægtigt midt i lokalet mellem kælder og første sal. Fra kælderen kan du kigge ud i gærkælderen, mens de øvrige etager er meget lyse og præget af en hyggelig og livlig atmosfære.

Der brygges efter gamle velkendte traditioner, og hver måned brygges en ny spændende øl - månedens øl. Fra dobbelt Chokolade Stout og Honey Rye Ale til India Pale Lager og den friske Citron Weisbier og mange andre spændende øl. Der er kapacitet til at brygge fire forskellige slags øl, og der er altid spændende og nye øl på lager.

Mad og rundvisninger

I starten af 2014 blev der foretaget en stor ombygning, hvor Bryggeriet Apollo blev lagt sammen med A Hereford Beefstouw, og menukortet blev også opdateret. Spareribs, culottesteg, grillspyd og ikke mindst den kendte burger er stadig blandt de mest populære retter.

Desuden er der altid nogle spændende tavleretter, som afspejler sæsonens udbud af lækre råvarer. Alle retter tager udgangspunkt i øl, og tjenerne rådgiver gerne om, hvilken øl der passer til den pågældende ret.

Der kan arrangeres rundvisning på Bryggeriet Apollo efter aftale. Læs mere om rundvisningerne bryggeriets hjemmeside.

Adress

Vesterbrogade 3

1620 København V

Åbningstider

01 Jan 15 / 31 Dec 20

Fri, Sat

10:00 - 01:30

Mon, Tue, Wed, Thu, Sun

10:00 - 00:00

Relaterade produkter

Last updated by
Wonderful Copenhagen