Bakken

Foto: Wonderful Copenhagen
Attraktioner
Forlystelses- og temaparker
Med 32 forlystelser, masser af spil og aktiviteter, restauranter, isboder og god underholdning er der måske noget om snakken... der er sjovest på Bakken.
Adress

Dyrehavevej 62

2930 Klampenborg

Contact

Mejl:bakken@bakken.dk

Telefon:3963 3544

I Dyrehaven nord for København, blandt hestevogne og dådyr, ligger verdens ældste forlystelsespark, Bakken.

Her kan du tage hele familien med til den kendte forlystelsespark, som ligger midt i Dyrehaven. Prøv de mange spilboder, den gamle rutchebane, og når sulten melder sig, kan du besøge en af Bakkens mange restauranter.

Sæsonen igennem kan du også opleve en masse gratis koncerter, børneunderholdning, tema-aftener med musik, comedy på Friluftsscenen samt meget andet underholdning.

Bakken er dog mere end forlystelser og store balloner. I Cirkusrevyen og Bakkens Hvile er du sikker på en eventyrlig aften med gode grin. Besøg også en af de mange stemningsfyldte beværtninger på Bakken, der byder på live-musik flere gange om ugen.

Bakken er både stedet, som rummer de hyggelige familieudflugter, blå mandage, børnefødselsdage, polterabender, sommerfester, firmafester, julefrokoster og meget mere.

Hele sommeren kan du også møde Bakkens Pjerrot, som både tryller, fortæller historier og giver plads til både sang og dialog med børnene. For de fartglade kan det hurtigt betale sig at købe et turbånd til Bakken, som giver adgang til alle Bakkens 32 kørende forlystelser.

Det er heldigvis ikke kun i sommerhalvåret, du kan besøge Bakken. Både i efterårsferien og weekenderne op til jul inviterer Bakken til både høstfest og uhyggelig halloween samt til julefest. Her kan du opleve den skræmmende Rædselsskov, hvor levende væsener spøger eller hop rundt i halmballelabyrinten foran Friluftsscenen, hvor der hver dag er børneunderholdning.

Til jul kan du gå på opdagelse i Bakkens hyggelige julemarked, kysse dine kære under Danmarks højeste mistelten og opleve de tusindvis af lys, der lyser den smukke Dyrehave op.

Adress

Dyrehavevej 62

2930 Klampenborg

Åbningstider

26 May 20 / 06 Sep 20

Mon, Tue, Wed, Thu, Fri, Sat, Sun

11 Sep 20 / 13 Sep 20

Fri, Sat, Sun

10 Oct 20 / 18 Oct 20

Mon, Tue, Wed, Thu, Fri, Sat, Sun

21 Nov 20 / 20 Dec 20

Fri, Sat, Sun

Åbningstider

Relaterade produkter

Last updated by
Wonderful Copenhagen