Halloween in Tivoli Gardens

Halloween i Tivoli

Foto: Anders Bøggild
Begivenheder
Begivenheder
Adress

Vesterbrogade 3

1630 København V

Contact

Mejl:info@tivoli.dk

Telefon:3315 1001

Hvert efterår bliver Tivoli forvandlet til et fortryllet Halloween-univers med hekse, græskar og lanterner.

Kom og oplev den uhyggeligt udsmykkede have, som traditionen tro har særlige Halloween aktiviteter på programmet. Bl.a. det årlige DM i kæmpegraskar, udskæring af Danmarks største græskar, børneforestillinger samt Monsters Night Out optog mm. 

 

Corona forholdsregler sikrer alle en tryg oplevelse

Lige som Københavns øvrige attraktioner og kulturinstitutioner følger Tivoli naturligvis myndighedernes anvisninger og har iværksat en række tiltag, så vi kan passe på hinanden og samtidig få en god oplevelse. Du kan se dem her. 

 

Om Tivoli 

Tivoli ligger kun få minutters gang fra Rådhuspladsen, og med Københavns Hovedbanegård som nærmeste nabo er det let at komme dertil.

Tivoli blev grundlagt i 1843 og er blevet en national skat og en international attraktion. Eventyr forfatter H.C. Andersen besøgte haven mange gange, og det samme gjorde Walt Disney og mange andre berømtheder, som alle blev forelsket i havens magiske univers.

En del af Tivolis hemmelighed er, at der er noget for enhver smag. Den gamle have er smukkere end nogen anden forlystelsespark med eksotisk arkitektur, historiske bygninger og frodige haver. Om aftenen skaber tusindvis af farvede lys en eventyrlig atmosfære, der er helt unik.

Magiske og nostalgiske forlystelser

Forlystelserne er alle designet til at matche Tivolis arkitektur og haver. Nogle er vidunderligt nostalgiske. Andre er de rene adrenalinsus, som fx Vertigo, som flyver med 100 km/t og blev kåret til Europas Bedste Forlystelse i 2014.

Tivolis ældste og mest populære tur er trærutsjebanen fra 1914, som er en af kun syv rutsjebaner i verden, som har en mand ombord, der manuelt styrer bremserne.

I 2017 fik Tivoli også en ny, digital dimension - nemlig en virtual reality-oplevelse i Dæmonen,  hvor passagerne i rutsjebanen, der kører 77 km/t, bliver taget med på en rejse gennem et kinesisk univers med ildsprudlende drager og fyrværkerieksplosioner.

Spisning i Tivoli

Når det kommer til mad, har Tivoli et godt og varieret udbud. Nogle foretrækker at medbringe deres egen mad og lave en picnic på Plænen, men du kan også vælge mellem Tivolis mange gode restauranter. Du kan finde alt fra traditionelle danske retter til fransk bistro eller asiatisk mad, blandt andet fra Michelin-belønnede Henrik Yde, der i 2017 har åbnet Kiin Kiin Piin To i Det Kinesiske Tårn.

Du kan også prøve det fine Nimb og Nimb Hotel, som ligger i Tivoli. En ny tilføjelse til Nimb-universet er restaurant Gemyse, der fokuserer på det grønne køkken og økologi i samarbejde med Aarstiderne. En anden nyhed fra Nimb er Cakenhagen, der serverer kaffe, kager og champagne.

Vil du se flere gode spisesteder i Indre Københavns? Så tjek vores guide

Forskellige oplevelser for hver sæson

Fra midten af november til januar fejrer Tivoli jul og nytår og huser Københavns mest magiske julelandskab og- marked.

Alle forlystelserne kører, og restauranterne er åbne til efterår, jul og nytår.

 

Besøg byens andre topattraktioner

Tivoli er blandt Københavns mest besøgte topattraktioner. Du kan finde de andre her

Adress

Vesterbrogade 3

1630 København V

Åbningstider

09 Oct 20 / 01 Nov 20

MonTueWedThuFriSatSun

11:00 - 22:00

Åbningstider og perioder
Last updated by
Wonderful Copenhagen