Jul på Vikingeskibsmuseet i Roskilde
Oplev julens traditioner fra vikingetiden, når Vikingeskibsmuseet i Roskilde inviterer til juleaktiviteter fra 19. til 31. december 2026. Gå på opdagelse blandt de originale vikingeskibe, hør fortællinger om vikingernes midvinterfest, og deltag i aktiviteter for både børn og voksne i juleferien. Julen har dybe rødder i den nordiske historie. På Vikingeskibsmuseet kan besøgende blive klogere på, hvordan vikingerne fejrede jól med gæstebud, fællesskab og ønsker om fred og fremgang. Museets formidlere fortæller om julens gamle skikke, mens de fem originale vikingeskibe danner rammen om en juleoplevelse med historien i centrum.

Juleaktiviteter for hele familien
I Vikingeskibshallen kan besøgende deltage i Fund og Fortællinger - Vikingetidens Jul, hvor genstande og historier giver indblik i vikingernes mad, handel, gaver og festtraditioner.
Der er også daglige rundvisninger på engelsk blandt de fem originale Skuldelevskibe, som fortæller historien om vikingernes søfart og skibsbygning.
I BørneBygden kan børn skrive nytårshilsner med runer og farvelægge vikingemønstre. Med museets digitale audioguide kan hele familien udforske historien, mens børnene også kan prøve kræfter med Museumsmysteriet.
Skål for år og fred
Hver dag afsluttes juleprogrammet med den gamle nordiske nytårshilsen Til árs ok friðar - for år og fred. Her kan gæsterne deltage i en fælles skål med mjød til voksne og æblemost til børn, mens museets formidlere fortæller om traditionens betydning i vikingetiden.
På Museumsøen kan besøgende desuden nyde æbleskiver og æblegløgg i Café Knarr eller gå på opdagelse efter julegaver i museumsbutikken.
Praktisk information
-
Dato: 19.–31. december 2026
-
Sted: Vikingeskibsmuseet, Roskilde
-
For hvem: Børn og voksne
-
Program: Daglige fortællinger, rundvisninger, familieaktiviteter og fælles juleskål.
Se det fulde juleprogram på Vikingeskibsmuseets hjemmeside.
Kontaktuppgifter
Last updated by:VisitFjordlandetmail@visitfjordlandet.dk