©  Foto:

Red Badge Guides

Byvandringer i og omkring København.

Åbne ture fredage og lørdage på dansk og/eller engelsk med start kl. 10:00. Eller privatture på bestilling.

Tag med på en hyggelig gåtur gennem det indre København sammen med Red Badge Guides. Hør om byens udvikling fra fiskerlandsby til metropol, om middelalderens katolske bymidte, om kongemagt og borgerdyd. Vi ser på følgerne af de store brande og hører om byudviklingen i 1700-og 1800-tallet.

Sæsonen 2025 for offentlige ture løber fra 2. maj til 27. september. Mødestedet er ved Copenhagen Visitor Service på Vesterbrogade 4, i Axelborg-bygningen. Turen slutter på Kongens Nytorv ved Nyhavn. Pris for turen: DKK 150,00 pr. person. Børn er til halv pris.

Red Badge Guides laver også privatture, temature og specialdesignede oplevelser til små og større grupper. Det kan f.eks. være Nyboder, Frederiksstaden, Kastellet, på Vesterbro, Nørrebro eller på Christianshavn. Eller gå med langs inderhavnen, med fokus på byudvikling og arkitektur. Gå i dybden med Slotsholmen, magtens centrum, med spændende fortællinger om kongeslottet Christiansborg, ruinerne, staldene, køkkenet, tøjhuset og provianthuset. Der er mulighed for at lægge et kaffe/kage-stop, en sejltur eller andre aktiviteter ind i turen.

Kontakt Red Badge Guides for at få designet en privattur.