©  Foto:

Reffen Skøjteøen

Reffens Skøjteø er et hyggeligt mødested for lokale københavnere og turister i alle julemånederne.

Erstat de mørke vintermåneder med liv, lys og glæde gennem et besøg på Reffens Skøjteø. 

Udover at prøve kræfter som ishockeyspiller eller skøjteprinsesse på isen, kan du også nyde et lækkert street food måltid i rigtig Reffen-stil, eller snuppe et glas varmt at drikke for at afslutte den kolde aktivitet - hvis ikke du altså allerede har fået varmen af skøjteløbet. 

Reffens Skøjteø danner også ramme om andre skønne vinterarrangementer som koncerter, weekendmarkeder, udstillinger, workshops og meget andet. 

Hold øje på deres hjemmeside, hvis du vil følge med i Skøjteøens arrangementer.