©  Foto:

Sydhavnens Vinbar & Vinbutik

Hos Sydhavnens Vinbar finder du økologiske, biodynamiske og naturlige vine med fokus på kvalitet.

Sydhavnens Vinbar & Vinbutik er en perle, hvor vinens performance er i fokus

Hos Sydhavnens Vinbar & Vinbutik kan du komme forbi og smage vin eller blot nyde vinbaren. Vinbaren blev startet af Lars, som har beskæftiget sig med vin siden 1984 og arbejdet med det professionelt siden 1991. I 2016 begyndte butikken at importere tre vine: en chenin-baseret bushwine, som Lars selv høstede og pressede i Sydafrika - en frisk Solaris fra Skåne og amforavine fra Slovenien. 

I Sydhavnens Vinbar & Vinbutik er intet overladt til tilfældighederne. Der er et personligt kendskab til alle vinbønderne, der står bag de nøje udvalgte flasker, hvor der i høj grad bliver fokuseret på indholdet i flasken og personen bag vinen.

I 2021 blev Sydhavnens Vinbar & Vinbutik overrakt Årets Sydhavnspris. Så du må ikke snyde dig selv for at kigge forbi til et glas vin.