©  Foto:

MIX COPENHAGEN LGBTQIA+ Film Festival

MIX COPENHAGEN LGBTQIA+ Film Festival er blandt de ældste i verden

Filmfestivalen, som startede i 1986, er en af verdens ældste af sin slags og viser film, der repræsenterer alle seksualiteter og køn. På festivalen vises film, som appellerer til alle filmelskere og andre med interesse i film med et queer tvist. Der bliver vist film, der inspirerer og sætter tanker i gang eller slet og ret underholder og fyrer op under festen. De viser film fra hele verden, og i år fejrer MIX Copenhagen sit 40-års jubilæum med et af deres mest ambitiøse programmer til dato – et program, der sætter fokus på modstandskraft, modstand og skønheden i queer-liv på tværs af grænser.

Siden 1986 har Mix Copenhagen vist film, der stiller spørgsmålstegn og undersøger seksualiteter., påvirker den nutidige kønsdebat og reflekterer en mangfoldig og farverig verden. Filmene er særligt udvalgt for at påvirke personlige og samfundsmæssige forventninger og arbejde mod øget synlighed omkring LGBTQIA+ historier fra hele verden i film og medier. Hvert år deltager mere end 12.000 mennesker i festivalens filmvisninger og events.