Sticks'n'Sushi Amager
Sticks'n'Sushi på Amager Strandvej kombinerer historiske omgivelser med moderne japansk-dansk gastronomi – kun få skridt fra strand, vand og hav.

Leder du efter sushi på Amager Strandvej? I et fredet krudthus fra 1776 finder du Sticks’n’Sushi – kun få skridt fra Amager Strandpark og Øresund. Her møder historiske murstensvægge japansk håndværk og dansk enkelhed. På Sticks’n’Sushi serveres frisklavet sushi og grillede sticks i varme omgivelser med udsigt til vandet og plads til både hverdagsmiddage og særlige anledninger.
Sushi på Amager Strandvej i et historisk krudthus
Sticks’n’Sushi på Amager Strandvej ligger i et fredet krudthus fra 1776 – kun få skridt fra Amager Strandpark og Øresund. Dengang blev bygningen brugt til opbevaring af ammunition. I dag rummer den noget helt andet. Det ti meter høje rum bæres af rustikke bjælker og tykke mure, som stadig står med samme tyngde som dengang. Under tagryggen svæver farverige lamper flettet af genanvendt plast. Råt og let på samme tid. Krudthuset har levet mange liv gennem årene. Nu er det blevet en sushirestaurant på Amager, hvor japansk håndværk møder dansk kystlys – omgivet af mursten, vind og vand.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Er det muligt at sidde udenfor?
Restauranten på Amager Strandvej har en stor terrasse, hvor du kan nyde sushi og sticks med udsigt over Øresund.
Må jeg tage min hund med?
Ja, du er velkommen til at tage din hund med, men den må kun opholde sig på terrassen.
Er det muligt at bestille takeaway?
Ja, du kan bestille takeaway. Bestil online og vælg, om du vil have maden leveret eller selv hente den. Om sommeren er det en oplagt mulighed for at nyde frisklavet sushi på stranden.
Er der mulighed for private dining?
Der er mulighed for private dining på Sticks’n’Sushi Amager Strandvej. Hvis du holder af strand, sand og havudsigt, er dette et oplagt sted at samle venner, familie eller kolleger. Kontakt Sticks’n’Sushi Amager Strandvej for at høre mere om mulighederne.
Hvad er der på menuen?
Menuen byder på frisklavet sushi, grillede sticks, rispapirsruller, salater og desserter – samt cocktails og sake i baren.
Kontaktuppgifter
- Email: sticks@sushi.dk
- Phone: +45 32 59 59 11
Prisniveau
- Middel
Last updated by::VisitCopenhageninfo@visitcopenhagen.com





